Trio Sono  -
Trio Sono mødte hinanden i DR symfoniorkestret og blev dannet efter en uformel kammerkoncert i 2010, hvor  det fungerede så godt at spille sammen, at de var nødt til at blive ved. 
Efter en række koncerter rundt i landet med værker af Beethoven, Schumann og Mahler, begyndte de et samarbejde med Jesper Jørgensen der har arrangeret Bachs Goldberg variationer for strygetrio. Det førte til endnu flere koncerter og til indspilning i februar i år. 
Trio Sono har sammen studeret hos professor Fühlinger i Wien, en guldgrube af viden om klassisk repertoire, sammenspil og musikalitet.

Den kommende sæson byder på koncerter med både obo og klaverkvartet, trioer af Mozart, Beethoven, Dohnanyi og Kodaly.
 
 
 
Julie Meile, violin
Uddannet i Kbh hos Milan Vitek.
Efterfølgende studier i London hos György Pauk
og i Skt.Petersborg hos Mikhail Estrin.
Siden 1989 ansat i DR Symfoniorkestret.
 
 
 
 
  
                                                                                                                   
Karin Dalsgaard, cello
Uddannet på Det Jyske musikkonservatorium
med debut fra solistklassen i 2006.
Videre studier hos prof. Jørgen Jensen på
Northwestern University school of music i 
Chicago, USA.
Arbejder freelance i København,siden 2007 bl.a. i DR Symfoniorkestret.
 
 
 
 

Astrid Christensen, bratsch
Uddannet i Kbh på
Det Kgl.Danske Musikkonservatorium hos
Josef Kodousek.
Studerede videre på Hochschule
für Musik i Wien hos Führlinger.
Siden 1991 ansat i DR Symfoniorkestret.